Skip to main content

Ordliste

Denne flersprogede ordliste indeholder letforståelige definitioner på de vigtigste videnskabelige begreber, der anvendes på dette websted inden for risikovurdering. Begreberne og deres definitioner fremhæves i vores kommunikationsprodukter som pop-up-noter, hvor de forklares for brugere uden ekspertviden.
Stavemåden er standardengelsk. Forkortelserne er skrevet med blokbogstaver, og begreberne med små bogstaver. Oversat til alle 24 officielle EU-sprog.
Ordlisten er et levende dokument, der løbende opdateres. Du kan foreslå nye relevante termer ved hjælp af onlineformularen Stil et spørgsmål.

Ansvarsfraskrivelse: Definitionerne i ordlisten er udelukkende til at hjælpe dette websteds brugere med at forstå videnskabelig terminologi. Definitionerne kan afvige fra dem, der er givet i EU-lovgivningen og i EFSA Journal.

Q


Den kvalificerede formodning om sikkerhed (QPS) er en sikkerhedsvurderingsprocedure for mikroorganismer, der anvendes i fødevarekæden. QPS udnytter den eksisterende viden om sikkerheden af specifikke mikroorganismer til at skelne dem, der er uproblematiske (og kan få QPS-status), fra dem, der kan udgøre en risiko, og som bør undergå en fuldstændig sikkerhedsvurdering.

De kvantitative/kvalitative struktur-aktivitetsrelationer (QSAR) er et sæt metoder, hvorved forskellige forbindelsers virkninger kædes sammen med deres molekylære struktur. Det gør det muligt at forudsige sandsynlige skadelige eller gavnlige virkninger af et givet kemisk stof ved at sammenligne det med andre stoffer med en tilsvarende struktur.