Ordliste
Denne flersprogede ordliste indeholder letforståelige definitioner på de vigtigste videnskabelige begreber, der anvendes på dette websted inden for risikovurdering. Begreberne og deres definitioner fremhæves i vores kommunikationsprodukter som pop-up-noter, hvor de forklares for brugere uden ekspertviden.
Stavemåden er standardengelsk. Forkortelserne er skrevet med blokbogstaver, og begreberne med små bogstaver. Oversat til alle 24 officielle EU-sprog.
Ordlisten er et levende dokument, der løbende opdateres. Du kan foreslå nye relevante termer ved hjælp af onlineformularen Stil et spørgsmål.
Ansvarsfraskrivelse: Definitionerne i ordlisten er udelukkende til at hjælpe dette websteds brugere med at forstå videnskabelig terminologi. Definitionerne kan afvige fra dem, der er givet i EU-lovgivningen og i EFSA Journal.
S
Det samlede sukkerindhold i kosten omfatter frit sukker (herunder tilsat sukker) plus de sukkerarter, der forekommer naturligt i ubehandlet mælk samt i frugt og grøntsager.
En vurdering, der kræves ifølge loven, for at sammenligne sikkerheden hos en genetisk modificeret organisme med dens ikke-genetisk modificerede avlede modstykke.
Samspillet mellem et patogen (en sygdomsfremkaldende organisme såsom en bakterie, virus eller parasit) og den levende organisme eller vært, som kan udvikle sygdommen.
Genetisk overført resistens i en organisme (f.eks. en plantes resistens over for en sygdom), som skyldes, at to eller flere koblede gener går i arv mellem generationerne.
Sandsynligheden for, at en bestemt hændelse vil indtræffe, eller at en målt værdi falder inden for et bestemt område.
Gruppe af personer, som har brug for, at der tages særlige hensyn ved vurderingen af deres ernæringsmæssige behov eller stoffernes sundhedsvirkninger. Det er f.eks. gravide, børn og personer, der eksponeres for stoffer i større doser i deres omgivelser.
En metode, hvor første trin er at påvise tilstedeværelsen af et stof i en population med henblik på at vurdere risikoen. Fødeindtaget kombineres med den sandsynlige koncentration af det kemiske stof for at vurdere eksponeringen for kemikaliet.
Den proces, hvorved EFSA under sit regelmæssige arbejde konstaterer et problem, som er værd at undersøge nærmere.
For et stof er det en faktor, som bedømmere bruger til at beregne en referencedosis, der anses for sikker, eller under hvilken negative virkninger anses for usandsynlige. Sikkerhedsfaktorens størrelse afhænger af den toksiske virkning samt størrelsen og arten af den population, der skal beskyttes, og kvaliteten af de foreliggende (øko)toksikologiske data og eksponeringsdata.
Forskellen mellem en bestemt populations faktiske indtagelse af et stof og den estimerede daglige dosis over en levetid, som eksperter anser for at være sikker.
En levende organisme (f.eks. et insekt, gnaver, ukrudt, svamp eller virus), der er skadelig for planter og/eller deres produkter (f.eks. frø, frugter)
En ændring i en organismes sundhed, vækst, adfærd eller udvikling, der påvirker dens evne til at udvikle sig eller overleve
En metode til at anslå eksponeringen for en given forbindelse ud fra analysedata ved at tildele den laveste påviselige (eller kvantificerbare) værdi til alle prøver med et niveau under denne værdi. For et giftigt kemikalie giver dette det mest pessimistiske skøn over eksponeringen (dvs. det faktiske eksponeringsniveau vil altid være under den anslåede øvre grænse).
En anerkendt måde at kategorisere nært beslægtede arter af organismer. Slægten er den første del af det latinske navn på en art, f.eks. er Homo Sapiens (menneske) en del af slægten Homo.
Muligheden for at spore en blandings eller et stofs vej gennem alle faserne i produktion, forarbejdning og distribution.
Artsfølsomhedsfordelingen (SSD) er en model for ændringen i en arts følsomhed over for en given skadekilde (f.eks. tørke, skadedyrsangreb eller kemisk eksponering).
Skabelse af en genetisk modificeret organisme (GMO), der har mere end én genetisk modifikation. Dette kan ske ved (a) at krydsavle to genmodificerede organismer, som hver har en eller flere forudgående modifikationer, eller (b) foretage endnu en genetisk modifikation i en eksisterende GMO, eller c) indføre flere gener eller egenskaber samtidig.
En undertype af en mikroorganisme defineret ved sin genetiske sammensætning; f.eks. henviser "O157" i "Escherichia coli O157" til stammen.
Specifikationer, der skal harmonisere indsamlingen af prøver fra medlemsstaterne til analyse af skadelige og gavnlige stoffer i fødevarer, foder og vand.
Et mål for sandsynligheden for, at et resultat er fremkommet, baseret på statistik.
En ændring i betingelser, f.eks. tørke, skadegører eller kemisk eksponering, ofte med negative virkninger på en organisme eller en population.
Dele af organiske molekyler, der menes at være ansvarlige for skadelige virkninger (f.eks. genotoksicitet), og som kan anvendes til at forudsige toksiciteten af lignende forbindelser.
En biologisk, fysiologisk, demografisk eller adfærdsmæssig virkning på et individ eller en population, der overlever eksponering for et stof i en dødelig eller subletal koncentration. Subletale virkninger kan påvirke bl.a. levetid, udvikling, populationsvækst, fertilitet og adfærd, f.eks. føde- og fourageringsevne.
Enhver praksis (f.eks. et udsagn eller en visuel angivelse), som anvendes ved markedsføring af fødevarer for at antyde, at der kan opnås sundhedsfordele ved at indtage en bestemt fødevare, et bestemt næringsstof eller en bestemt ingrediens.
Vejledning om sikker brug af stoffer, der tager højde for aktuelle sikkerhedsdata, usikkerheder i disse data og den sandsynlige varighed af brugen.
Hvordan en sygdom påvirker en population i form af dårligt helbred, dødelighedsrisiko, økonomiske omkostninger til behandling eller andre anerkendte indikatorer.
Kan være drikkevarer, pureret skemad og fast føde givet med ske og enten tilberedt hjemme eller fremstillet kommercielt.
Den periode, hvor der gives supplerende kost til et spædbarn sammen med enten modermælk eller modermælkserstatning eller begge dele.
Et overskud af sygdomstilfælde sammenlignet med, hvad man normalt ville forvente i en population. Et udbrud kan forekomme i et begrænset geografisk område eller kan strække sig over flere lande. Det kan vare i et par dage eller uger eller i flere år.
En interaktion, der mangfoldiggør resultater. Resultatet kan have positive eller negative virkninger.
Videnskabsområde, der kombinerer teknologi og biologi med henblik på at udvikle nye biologiske systemer og give levende celler nye funktioner.
Et pesticid, der fordeles i hele målorganismen (f.eks. insekter, gnavere eller ukrudt) uden at miste sin virkning.